XL-BYG logo

Artikel

Ny generation af Jotun maling til forskellige behov

Jotun har lanceret en ny generation af LADY-maling med tre nye produkter, der giver flere muligheder for at kombinere farver, finish og funktionalitet. Sammen med den velkendte LADY Pure Color består det nye sortiment nu af fire forskellige vægkvaliteter – fra den klassiske matte finish til en ny, ekstra robust helmat maling.

De fire produkter i vægsortimentet fra Jotun har forskellige egenskaber og prisniveauer, så du kan vælge den maling, der passer bedst til både rummet og dine ønsker til resultatet.

Fire kvaliteter – hvad skal du vælge?

1. LADY Embrace – den gode kvalitetsmaling

LADY Embrace er en ny kvalitetsmaling, der giver en smuk og ensartet mat overflade. Den er udviklet med fokus på de centrale egenskaber, der kendetegner alle LADY-vægmalinger, og er nem at påføre med god dækkeevne. Det gør den velegnet til de fleste rum i boligen.

LADY Embrace er Svanemærket, har lave emissioner og opfylder kriterierne for Eurofins Indoor Air Comfort Gold.

God til dig, der ønsker: En kvalitetsmaling med en flot, mat finish til boligens almindelige rum.

2. LADY New Era – når væggene skal kunne holde til hverdagen

LADY New Era, den mest slidstærke matte maling i sin kategori, er udviklet til rum, hvor væggene er ekstra udsatte for slid, mærker og snavs. Den matte overflade er både vaskbar og smudsafvisende, så det er lettere at holde væggene pæne i hverdagen.

Malingen er udviklet til at bevare sit matte udtryk ved gentagen rengøring og indeholder samtidig genanvendte råvarer. Produktet har desuden et dokumenteret lavere klimaaftryk.

God til dig, der ønsker: En robust, mat maling til rum med meget daglig aktivitet.

3. LADY Pure Color – supermat og sofistikeret

LADY Pure Color fortsætter i sortimentet og er et godt valg, hvis du ønsker en supermat overflade, der fremhæver farvernes dybde.

Den supermatte finish reducerer refleksioner og fremhæver farverne, så væggene får et ensartet og afdæmpet udtryk. Samtidig har LADY Pure Color god slidstyrke.

God til dig, der ønsker: En supermat finish, der fremhæver farverne og giver væggene et eksklusivt udtryk.

4. LADY Iconic – helmat og ekstra robust

LADY Iconic er den nye topmodel i LADY-sortimentet. Her kombineres en eksklusiv, helmat finish med høj robusthed.

Malingen bygger på en avanceret, patenteret teknologi, der gør det muligt at kombinere den ensartede helmatte overflade med høj vaskbarhed, smudsafvisende egenskaber og modstandsdygtighed over for mærker og aftryk.

Det gør LADY Iconic særligt velegnet til områder, hvor væggene både skal se flotte ud og kunne holde til meget brug – eksempelvis entré, køkken og trappeopgang.

Testvinder: LADY Iconic er testvinder i en blindtest udført af KIWA på vegne af Jotun. Testen omfattede 13 skandinaviske malingsprodukter med fokus på slidstyrke og robusthed. Her blev malingerne blandt andet vurderet på deres modstandsdygtighed over for smuds, friktion, slid og mærker samt tendensen til opglansning og farveafsmitning. LADY Iconic opnåede det bedste resultat og viste sig samtidig at være mere robust end malinger med væsentligt højere glans.

Læs KIWA rapporten for LADY Iconic

God til dig, der ønsker: En eksklusiv helmat finish kombineret med høj robusthed.

Hvilken LADY-maling passer til dig?

De fire kvaliteter giver forskellige muligheder alt efter, hvad du lægger vægt på:

Maling

Finish

Styrke

LADY Embrace

Mat

Kvalitetsmaling til de fleste rum - udviklet til at levere på de centrale egenskaber, der kendetegner alle LADY vægmalinger.

LADY New Era

Robust mat

Ekstra fokus på slidstyrke og vaskbarhed - den mest slidstærke matte maling i sin kategori.

LADY Pure Color

Supermat

Farvedybde og sofistikeret finish - en eksklusiv, unik farveoplevelse og en nærmest reflektionsfri overflade.

LADY Iconic

Robust helmat

Høj robusthed og eksklusiv, helmat finish - det bedste fra to verdener, der bygger på en patenteret teknologi.

Se produkter fra Jotun

Læs mere om Jotun

Nye varianter af Jotun maling

Artikel

Ny generation af Jotun maling – fire kvaliteter til forskellige behov

Jotun har lanceret en ny generation af LADY-maling med tre nye produkter, der giver flere muligheder for at kombinere farver, finish og funktionalitet. Sammen med den velkendte LADY Pure Color består det nye sortiment nu af fire forskellige vægkvaliteter – fra den klassiske matte finish til en ny, ekstra robust helmat maling.

Jotuns farvekort 2027

Artikel

Jotuns farvekort 2027

Jotuns nye farvekort Journeys består af 24 nøje udvalgte farver, der spænder fra varme jordfarver til dybe blå nuancer og giver masser af muligheder for at sætte sit eget præg på hjemmet.

Jotun farvekort 2026

Artikel

Opdag Jotuns nye farver til 2026

Jotun præsenterer sit farvekort for 2026 med tre unikke farvetemaer, der hver især afspejler forskellige stemninger og behov i det moderne hjem.

jotun-2480x1395-8

Artikel

Skab personlige rum med Jotuns farvekort 2025

Med lanceringen af Jotuns farvekort 2025 præsenteres en nøje sammensat palette, der spænder over seks farvegrupper: Beige, fersken, gul, grå, grøn og blå. Hver gruppe består af fire nuancer og en accentfarve, som alle er designet til at skabe både harmoni og dynamik i dit hjem.

Artikel

JOTUNs nye farvekort 2024

Dyk ned i JOTUNs nyeste farveunivers, CANVAS, som er en inspirerende palet af farver, der åbner døren til kreativitet og selvudtryk. I en verden, hvor vores visuelle udtryk er en naturlig forlængelse af vores personlighed, er CANVAS skabt til at omfavne den kunstneriske side i os alle og tilbyde 23 tidløse og betagende nuancer samt 10 nye farver.

Artikel

JOTUNs farvekort 2024: Jordfarver

JOTUNs nye farvekort 2024 er inspireret af naturens egne farver. En række af de nye farver indeholder nuancer af brun, gul og rød, der er skabt med inspiration i naturens sand- og jordfarver.

Viser 6 ud af 15 artikler