XL-BYG logo

JOTUN farver i XL-BYG Farvecenter

Farver fortæller historier. De er med til at sætte stemningen i hjemmet, understrege din personlige stil og skabe sammenhæng mellem vægge, møbler og interiør.

I XL-BYG Farvecenter kan du gå på opdagelse i JOTUNs nyeste og mest populære farver, nøje udvalgt af farvedesignere. Find de farver og farvekombinationer, der passer til dig og dit hjem, og få tonet din maling i JOTUNs mange farver i en XL-BYG nær dig.

De nyeste farvepaletter

JOTUN introducerer hvert år en række nye farvepaletter inspireret af tidens tendenser. Find den palette, der taler mest til dig og skaber den effekt, som du ønsker i dit hjem.

Jotuns farvekort 2027 består af tre farvetemaer

Memories, Discoveries og Experiences – tre farvetemaer, der hver især indfanger forskellige øjeblikke, stemninger og oplevelser på livets rejse. Jotuns farvekort Journeys består af 24 nøje udvalgte farver, der er skabt til det moderne liv og med fokus på at vække følelser af nostalgi, varme og nærvær. Farvepaletten tager udgangspunkt i naturens egne nuancer med dybe, rolige toner af varme jordfarver og blålige nuancer, som gør det nemt at skabe en harmonisk og personlig atmosfære i hjemmet.

Bemærk: Oplevelsen af de viste farver kan variere afhængigt af skærmtype, enhed og lysforhold samt farvens glans og det underlag, den males på. Tonede varer tages ikke retur.

Jotuns farvekort 2027

Udforsk farvekortet 2027

JOTUN har samlet alle de seneste farvepaletter i ét enkelt farvekort. Her kan du udforske og lade dig inspirere af farver og kombinationer, der passer til enhver stemning.

Download farvekortet

Læs mere om Jotun

Nye varianter af Jotun maling

Artikel

Ny generation af Jotun maling – fire kvaliteter til forskellige behov

Jotun har lanceret en ny generation af LADY-maling med tre nye produkter, der giver flere muligheder for at kombinere farver, finish og funktionalitet. Sammen med den velkendte LADY Pure Color består det nye sortiment nu af fire forskellige vægkvaliteter – fra den klassiske matte finish til en ny, ekstra robust helmat maling.

Jotuns farvekort 2027

Artikel

Jotuns farvekort 2027

Jotuns nye farvekort Journeys består af 24 nøje udvalgte farver, der spænder fra varme jordfarver til dybe blå nuancer og giver masser af muligheder for at sætte sit eget præg på hjemmet.

Jotun farvekort 2026

Artikel

Opdag Jotuns nye farver til 2026

Jotun præsenterer sit farvekort for 2026 med tre unikke farvetemaer, der hver især afspejler forskellige stemninger og behov i det moderne hjem.

jotun-2480x1395-8

Artikel

Skab personlige rum med Jotuns farvekort 2025

Med lanceringen af Jotuns farvekort 2025 præsenteres en nøje sammensat palette, der spænder over seks farvegrupper: Beige, fersken, gul, grå, grøn og blå. Hver gruppe består af fire nuancer og en accentfarve, som alle er designet til at skabe både harmoni og dynamik i dit hjem.

Artikel

JOTUNs nye farvekort 2024

Dyk ned i JOTUNs nyeste farveunivers, CANVAS, som er en inspirerende palet af farver, der åbner døren til kreativitet og selvudtryk. I en verden, hvor vores visuelle udtryk er en naturlig forlængelse af vores personlighed, er CANVAS skabt til at omfavne den kunstneriske side i os alle og tilbyde 23 tidløse og betagende nuancer samt 10 nye farver.

Artikel

JOTUNs farvekort 2024: Jordfarver

JOTUNs nye farvekort 2024 er inspireret af naturens egne farver. En række af de nye farver indeholder nuancer af brun, gul og rød, der er skabt med inspiration i naturens sand- og jordfarver.

Viser 6 ud af 15 artikler

Køb JOTUN maling i XL-BYG



Viser 8 ud af 29 produkter

JOTUN farvekortet - Populære farver til dit hjem

De seneste år er der kommet flere og flere farver i de danske hjem - særligt i den indendørs vægmaling - det er så dejligt! Og særligt JOTUN farver går igen i rigtig mange af hjemmene.

Med det nye JOTUN farvekort kan du få overblik over de mange muligheder, du har for at gøre dine vægge personlige og farverige. Her kan du i ro og mag gå på opdagelse i de mange smukke farver og lade dig inspirere til spændende, stemningsskabende farvekombinationer.

Vælg JOTUN farver med hjertet

Farver på vægge og møbler er med til at understrege personlighed og energi. Og du har alle muligheder for at eksperimentere! Med JOTUNs farvekort kan du gå på opdagelse i en hel verden af farver, og du kan sammensætte i det uendelige.

Måske har du lyst til, at dit køkken skal holdes i én bestemt nuance, hvor vægge, låger, bord og stole alle matcher hinanden; eller måske har du lyst til, at stuen skal have mere end én vægfarve, hvor du lader farverne spille op imod hinanden og forstærkes?

Farver skaber stemninger; du kan med den rette maling fremtrylle en rolig, en energisk eller en romantisk stemning. Farverne gør hele arbejdet.

I XL-BYG Farvecenter kan du få nøjagtigt den maling i de JOTUN farver og den glans, der passer til dine drømme.

Forskellen i detaljen

Hvis det ikke er dig med stærke farver på alle væggene i et rum, er der også mange andre muligheder. Ved at bruge én overvejende neutral vægfarve som "primærfarve" kan du fx nøjes med at male nogle detaljer i indretningen såsom møbler eller en enkelt væg i en mere kraftig farve. På den måde kan du få dine personlige favoritter til at stå ud i flot kontrast til den bagvedliggende væg.

Hvordan finder du den rigtige farve?

Der findes ikke noget, der hedder rigtigt og forkert, når det handler om farver. Vi har hver især vores egen smag. Men du kan overveje nogle af disse generelle rettesnore om farvernes psykologiske indvirkning på os:

Hvilke farver gør et rum større?

Som udgangspunkt skal du passe på med for mørke farver, hvis du gerne vil få rummet til at syne større. Men vil du gerne skabe en mere hyggelig, huleagtig stemning, er mørke farver den rette vej at gå.

Mørke farver på væggene får rummet til at syne mindre. Lyse farver – eller den klassiske hvide – åbner rummet og får det til at fremstå større, end det i virkeligheden er. Rigtig mange gør det, at de maler én af væggene i en mørk farve og lader de andre være hvide eller lyse. Det skaber en spændende dynamik og et blikfang på farven.

Hvilke farver er beroligende?

Du kan skabe en beroligende stemning med nuancer i det blå, grønne og gule farveområde. Disse farver har generelt en afslappende virkning på din underbevidsthed. Omvendt vil røde nuancer skabe en stemning af dynamik og energi.

Hvilke farver i hvilke rum?

Da blå, grøn og gul har en beroligende, afstressende indvirkning på vores humør, kan det være oplagt at bruge disse farver i soveværelset.

Stuen eller køkkenalrummet er ofte et af boligens største rum. Her kan du med fordel benytte mere end én farve, og du kan arbejde med fx en mørkere farve på den væg, hvor vinduerne sidder, og supplere med en lysere farve (måske i samme nuance som den mørke). Det giver et personligt, stemningsfuldt look. Den mørke farve får vinduets lys til at stå klarere og giver på den måde den bedste dybde i rummet. Maler du den mørke farve på en væg modsat vinduet, gør du rummet mindre og tungere.

Gangarealerne vil som udgangspunkt have godt af en lysere farve. Her er der som regel ikke så meget plads, og der er brug for så meget lys som muligt. Lyse nuancer af både gul, rød, blå, grøn og grå kan bruges uden problemer.

Farver på børneværelset er et kapitel for sig. Her kan du til stor glæde give den fuld kraft på farverne - det kan være, dit barn selv har et ønske? Se også disse guides til at male både cirkusloft, regnbue og stjernehimmel og skab et sjovt, farverigt univers for dine børn!

Stadig i tvivl, om hvilken farve til hvilket rum? Tag gerne et par fotos af dit rum med til os i XL-BYG Farvecenter - så kan vi nemmere rådgive dig og i fællesskab finde en løsning, der løfter rummet og passer til din smag.

JOTUNs farvekort er et godt sted at starte

Hvert JOTUN farvekort består af mere end 100 forskellige, smukke farver. Og de kan alle tones hos XL-BYG Farvecenter. Kig ind, se hele paletten og oplev farverne på opstrøg.

Se JOTUN farvekortet.

Spørg os i XL-BYG Farvecenter om JOTUN farver og farvekort

Når du har ladet dig inspirere af JOTUNs farvekort, anbefaler vi, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere i vores Farvecenter.

I XL-BYG Farcecenter får du tonet din maling i den rigtige JOTUN farve, du kan få hjælp til at vælge de rigtige pensler og malerruller, ligesom du kan få gavnlige får tips til selve malerarbejdet, så du får det bedste resultat.

Oplev JOTUNs farveunivers tæt på - Find et XL-BYG Farvecenter nær dig.